Information til holdledere

Information til holdledere for juniorhold på Distrikt 4 Mini Tour og DGUs Junior holdturnering

Alle hold skal have en holdleder, som skal være fyldt 18 år på spilledagen. Vedkommende må gerne være spillende, såfremt han/hun opfylder alderskriteriet for spillerækken. En holdleder kan godt være fælles for flere af klubbens hold. En holdleder har ikke kaptajnsbeføjelser, og må således ikke give råd.

Point og kampresultater påføres resultatkortet, som underskrives af begge holdledere. Resultatkortet opbevares af hjemmeklubben, således at dette er tilgængeligt for turneringsledelsen. Vinderholdet lægger resultatet i Golfbox inden 3 dage efter kampens afvikling som skal svare til de spilledatoer der står i Golfbox. Begge holdledere skal bekræfte resultaten inden for 8 dage. Hvis ikke der er bekræftet eller protesteret inden for den frist bliver det indberettede resultat låst. Resultatindberetning i golfbox findes her

Bespisning

Gældende for Mini Tour
Det er for 2019 besluttet at hjemmeholdet tager noget kage eller tilsvarende med, som de to hold kan spise efter kampen.

Gældende for DGU Junior holdturneringen (JHT)
Når turneringen afvikles på hjemmebane, er det god skik at byde modstanderholdet på mad.

Dette kan enten være i form af en banesandwich til at tage med ud på turen eller et tilsvarende måltid, som I spiser sammen, når turneringen er gennemført.

Max. antal der bespises er 3 spillere, 1 reserve, 1 holdleder og tilsvarende for modstanderen, i alt max. 10 personer. Det plejer at være en gensidig aftale og det aftales på forhånd holdlederne i mellem.

Vi har aftalt et fast måltid med Sille i caféen for at kunne overholde vores budget på max. 75 kr. pr. deltager. D.v.s. Sille bestemmer, hvad I får serveret. Det kan typisk være en eller anden form for pastaret. Såfremt der er spillere med fødevareallergi, må I lave en særaftale med Sille. Til måltidet serveres vand og ønskes andet skal man købe det selv. Det er både et sundhedsmæssigt budskab, men også et økonomisk hensyn.

Sørg for i god tid at give besked i restauranten, hvilken dag og ca. tidspunkt, I skal have maden serveret. Minimum 4 dage før spilledag. Hvis I vil have en banesandwich med ud, skal restauranten vide det dagen før.

Regningen betaler klubben. Holdleder skal underskrive regningen med navn, turnering og hold. Restauranten sender regning til sekretariatet.

Kontaktinfo:

Sille Jensen, Silles Café & Catering

Tlf. 20431760, E-mail: sillejensen1973@gmail.com