Kære medlem

Vores Café har det lige nu svært. Den må ikke holde åben, så den har ingen indtægter, men den har fortsat udgifter til personale m.m. Cafeen har søgt hjælp via de besluttede hjælpepakker, men det er desværre meget uklart, hvornår der kan forventes udbetalinger fra det nye system.
Cafeen har startet salg af Take Away mad, hvilket jo er det man kan gøre lovligt. Det vil spæde lidt til. Men der er brug for meget mere.

Cafeen har spurgt bestyrelsen, om klubben kunne betale forud for klubbens forventede arrangementer. Det har vi undersøgt, men det har vi ingen mulighed for at gøre rent juridisk, da det i princippet vil være en økonomisk risiko for klubben i samme størrelse som forudbetalingen.

Vi vil derfor i stedet som bestyrelse opfordre til, at klubbens medlemmer støtter Cafeens likviditet og løber en lille økonomisk risiko ved at købe gavekort og/eller klippekort til Cafeen. Det kan give Cafeen den nødvendige likviditet og sikre, at vi også fremover har den samme velfungerende Cafe, som vi nu har haft igennem mere end 4 år. Og som rigtig mange er rigtig glade for. Hele bestyrelsen har allerede besluttet som enkeltpersoner at støtte Cafeen. Men der er selvsagt brug for mange flere.

Så derfor: Støt gerne vores Café – køb gavekort og/eller klippekort på golfbox. Hellere i dag end i morgen.

Du kan bruge linket: Gå til golfbox her

Venlig hilsen

Christian Holm
Formand

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *