Så er der kun ca. 4 uger til fristen for tilmelding til Seniordivisions-/regionsgolf 2020 udløber – nemlig 7. januar.

Der har tidligere været problemer med, at der ikke var kvinder nok der meldte sig. Lad os håbe, at det ikke bliver et problem i år. Det er helt ufarligt at deltage, og største risiko er, at du får nogle hyggelige kampe med efterfølgende socialt samvær med dine holdkammerater og modstandere.

Hvis du er interesseret i muligheden for at spille holdspil i 2020 på hjemme- og udebane, skal du til tasterne og melde dig nu.
Tilmelding i Golfbox.

Holdene udtages primært på grundlag af handicap, så tilmeldingen er ikke nogen garanti for, at du kommer med på et hold – men hvis du ikke melder dig, er der garanti for, at du ikke kommer med på et hold.

Når du tilmelder dig, bliver du som udgangspunkt placeret i den gruppe, der svarer til din alder, men du kan vælge, at du også er villig til at spille i andre rækker. Kun hvis du vælger, at du også kan spille i andre rækker, vil du evt. blive tilbudt plads på et andet hold end det, der svarer til din alder.

Derudover bliver du spurgt, om du kun kan spille hverdage/weekend, eller om du kan spille alle dage. Det skulle gerne indebære, at du ikke bliver tilbudt plads på et hold, der primært spiller på dage, hvor du ikke har mulighed for at deltage.

Endelig bliver du spurgt, om du vil være holdkaptajn.
Uden en holdkaptajn, kan der ikke oprettes hold.

Det er obligatorisk at svare på spørgsmålene.

Kom nu til tasterne – og må Jeres golfgud være med Jer.

Niels Markussen
Regionsgolfkoordinator

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *