Hole in one på Marbækbanens hul 4

I en match slog Miki Kalfner det ultimative slag. Læs her hvordan:

Lørdag den 23. maj spillede Steen Kinsbøl og jeg hulspilsmatch på Marbæk. Det var perfekt golfvejr. Helt vindstille. Vi var nået til hul 4; 145 meter til hullet. Jeg tog et 7 jern, men ombestemte mig og valgte min gamle 31 grader hybrid. Bolden røg afsted med en lille draw og landede på greenen. Den trillede stille og roligt hen mod flaget. Jeg sagde til Steen, “jeg tror den gik i”. Men da vi gik ned mod hullet, kunne jeg se bolden. Det var først, da vi var helt henne på greenen, at jeg kunne se at den lå i hullet – oven på skumgummiet. Jeg vandt hullet.

Med venlig hilsen
Miki Kalfner