Ægtefælleturnering for par med hcp > 45 er færdigspillet


Vejret var blandet – men efter et par huller huller med regn klarede det flot op med sol – og regnbue.

Sæson nummer 5 af turneringen for ægtefæller med hcp > 45 blev lørdag den 28. september færdigspillet med 5 matcher om placeringen fra nummer 1 til 10. Parrene har kvalificeret sig via gruppespillet efter sommerferien i gruppe A og B. Vinder A mod vinder B og så fremdeles. Parrene i gruppe A og B er nummer 1 og 2 fra 5 grupper i gruppespillet før sommerferien.

Helt som traditionen tilsiger var der fællesspisning for alle deltagere i turneringen. Tak til Sille for god mad – som vanligt.

Helt som traditionen også tilsiger var der præmieuddeling med gavekort til Vindruen til nummer 1, 2 og 3 og en flaske vin til nummer 4 til 10 – vinen som vanligt sponsoreret af Bo og Martin (indehavere af Vindruen). Hertil bolde til alle 10 par – indkøbt med mængderabat hos Golfeksperten i Herlev.

Vinder af turneringen i 2019 blev Kirsten og Steen, som Charlotte og undertegnede måtte se sig besejret af i en meget lige kamp. Kirsten og Steen var 2 oppe efter hul 2, 1 nede ved start på bagni, 1 oppe efter hul 13 og resten af hullerne blev delt til og med hul 18. Sådan er hulspil afviklet som greensome både spændende og sjovt.

De øvrige matcher:
Anne & Bjarne (3) – Birgitte & Michael (4)
Susanne & Ole (5) – Mie & Johnny (6)
Mette & Lars (7) – Mette & Mogens (8)
Kirsten & Torben(9) – Sanne & Kurt (10)

Carsten
Turneringsleder

190928 Parturn. >45 hcp
Hygge på terrassen før middagen med alle par i klubhuset – nogle dog hjemme for at skifte tøj.