Tirsdagsafslutning på Marbæk

Tirsdag d. 25. sep. var der afslutning af den gennemgående tirsdagsturnering 2018.

42 personer var tilmeldt. Der var 2 starter. Første start var kl. 15.00 og den anden var kl. 17.30. Mens anden start var ude og spille, dækkede første hold borde, således at der var klar til spisning, når spillerne fra anden runde kom ind. Maden blev leveret fra Silles café. Denne gang var der glaseret skinke, frikadeller og div. tilbehør. Til kaffen havde Connie bagt kage.

Der var præmier for dagens turnering samt præmier til de bedste point scores fra året tirsdagsturneringer.
Til sidst overrakte Dorte Jensen Gunnars vandrepokal for sidste gang. Dortes far ville i år være fyldt 100 år, så hun syntes, det var passende måde at slutte på.

 

Gunnars vandrepokal
Michael Rasmussen

Som afslutning på dagens arr. var der en flaske vin til alle at gå hjem på.