Damedagsintro

DAMEKLUBBEN

Hjortespring Golfklubs gennemgående Dameklubturnering 2017

Damedagsintro

Aktivitetskalender

Afholdes tirsdage i maj- august med gennemgående turnering over 18 tirsdage.

Sidste turneringsdag er tirsdag den 5. september 2017.

Sponsorer

Tirsdag d. 9.maj, 2017
Vores pro’er sponsorer gavekort til træning i det korte spil.

Tirsdag d. 6. juni, 2017
LR Cosmetic and Health Products v/Susanne Høst

Tirsdag d. 8. august, 2017
Holmer Smykker og Ure

Tirsdag d. 22. august, 2017
“Blandede bolcher”

Turneringsbetingelser

Afholdes tirsdage i maj, juni, juli og august med gennemgående turnering over 18 tirsdage. Første turneringsdag er tirsdag den 2. maj, og sidste turneringsdag er tirsdag den 5. september 2017

Deltagere
Du kan spille den gennemgående Dameklubturnering, hvis:

  • du er kvinde og er fyldt 18 år den 25. april 2017
  • du er medlem af Hjortespring Golfklub
  • du er berettiget til at spille på Hjortespringbanen
  • dit hcp. højst er 41 – dvs. du har et max spillehandicap på 46 tildelte slag på Hjortespringbanen den 25. april 2017.

Spillere, der ikke opfylder betingelserne ved sæsonstart kan henvende sig til udvalget, når betingelserne er opnået for aftale om evt. at spille Dameklub resten af sæsonen.

Rækker
Den gennemgående turnering er i 4 rækker: S, A, B, og C-rækken. A, B og C-rækken deles i tilnærmelsesvist lige antal spillere. S-rækken er en slagspilsrække. Du spiller i samme række hele turneringen igennem.

Turneringsform
Alle rækker spiller 18 huller fra rød tee.

Række S spiller slagspil hver tirsdag.
Række A, B og C spiller slaggolf den sidste tirsdag i måneden og stableford de resterende tirsdage.

Der spilles efter R&A’s regler, Hjortespring Golfklubs ”Generelle Turneringsbetingelser” og de gældende lokalregler.

Flytning af flagplacering/teestedsmarkering i løbet af turneringdagen vil ikke føre til aflysning af dagens turnering.

Ved diskvalifikation, og hvor andet ikke er anført, er spilleren kun diskvalificeret fra den pågældende turneringsdag.

Tidsbestilling
Tidsbestilling til den enkelte turneringsdag sker i GolfBox. Husk at vælge ”Golfbaner – Damedag” som bane, når du skal bestille tid. Der henstilles til, at man benytter sig af de tider der er reserveret ”dameklub”, da vi bliver målt og tildelt tider efter vores udnyttelse af tiderne.

Tidsbestillingen følger de generelle regler for tidsbestilling i klubben.

Indtil søndag kl. 00.01 er det kun Dameklub-spillere, der kan bestille de reserverede tider. De tider, hvor der kun står 1 Dameklubspiller eller ingen spillere søndag kl. 00.01, kan frit bruges af alle andre spillere, uanset om disse er med i Dameklubben.

Hver tirsdag er disse tider reserveret til Dameklub-spillere:

  • 8.40 + 8.50
  • 9.30 + 9.40 + 9.50
  • 10.30 + 10.40 + 10.50
  • Alle tider mellem kl. 15.00 – 17.00. (juni: 15.00-17.30)

I juli måned er det kun tiderne 15-17, der er reserveret til dameklubspillere.

Der kan bestilles 3 tider i hver bold. Den 4. tid på formiddagstiderne kan bestilles fra kl. 16 mandag – før spilledagen og den 4. tid på eftermiddagstiderne kan bestilles fra kl. 9 tirsdag – på spilledagen via Golfbox.

Det henstilles, at der spilles 4-bolde og at summen af spillernes hcp. i hver bold ikke overstiger 100.

Startliste
På spilledagen skal du:

1. Tilmelde dig dagens turnering inden du starter. Du kan gøre det hjemmefra allerede fra søndag kl 00:01 eller i klubben i GolfBox. Hvis du ikke har tilmeldt dig dagens turnering, tæller runden ikke.

2. Bekræfte din starttid i klubben, hvis du har reserveret starttid. Er starttiden en Dameklubtid så skal du bekræfte senest 10 minutter før. For alle øvrige tider er det 15 minutter.

Hvis du har tilmeldt dig dagens turnering, men ikke afleverer scorekort, er det ”no return” og du bliver reguleret op i handicap. Hvis du 3 gange er tilmeldt uden at aflevere scorekort, bliver du diskvalificeret for resten af den gennemgående turnering.

Scorekort
På scorekortet skal du sørge for, at der står navn, medlemsnummer, turneringsbetegnelse (Dameklub), spillerække, dato, korrekt hcp. og spillehandicap samt resultat. Du skal tydeligt skrive, at du er gået ned i hcp., hvis det endnu ikke er registreret i GolfBox.

Dameklub-turneringen er en officiel klubturnering. Alle turneringsrunder er tællende og handicapregulerende.

Scorekort skal underskrives af spiller og markør. Markøren bør være en spillende deltager i Dameklub-turneringen. Scorekort skal afleveres i postsprækken mrk.: scorekort (er i gangen ved sodavandsautomaten) senest ½ time efter rundens afslutning.

Hvis dit scorekort ikke er korrekt udfyldt, kan du blive diskvalificeret fra den pågældende turneringsdag.

Resultater
Scorekort indtastes hurtigst muligt, men senest efterfølgende onsdag kl. 22.00

Hver turneringsspilledag udløser 2 point for deltagelse og dernæst disse points i alle 4 rækker:

1. plads – 15 point
2. plads – 13 point
3. plads – 11 point
4. plads – 9 point
5. plads – 7 point
6. plads – 5 point
7. plads – 4 point
8. plads – 3 point
9. plads – 2 point
10. plads – 1 point

Vi spiller i alt 18 runder på egen bane. Ved opgørelsen medregnes resultater fra de 12 bedste runder i den gennemgående Dameklub-turnering.

Ved lige score den enkelte spilledag vinder spilleren med lavest hcp. Ved fortsat lige findes vinderen ved lodtrækning.

Ved lige resultater i den gennemgående turnering vinder den spiller, der har flest 1. pladser. Er stillingen stadig lige – den der har flest 2. pladser, 3. pladser, etc. Er stillingen stadig lige, vinder spilleren, der havde lavest handicap den 25. april 2017. Er stillingen fortsat lige, foretages lodtrækning.

Den spiller, der på tværs af alle rækkerne får flest point, er overall Dameklubvinder. Ved lige resultat vinder den spiller, der har flest 1. pladser. Er stillingen stadig lige – den der har flest 2. pladser, 3. pladser, etc. Er stillingen stadig lige, foretages lodtrækning.

Præmier
Ved den gennemgående turnering er der præmier til de bedste i hver række.
Præmieoverrækkelser finder sted ved afslutningsaftenen den 5. september 2017.

Turneringsfee
Det koster 250 kr. at deltage. Deadline for tilmelding og betaling er den 25. april 2017.

Du tilmelder dig i GolfBox og betaler med kreditkort ved tilmelding.

Du kan også tilmelde dig via sekretariatet. De tilmelder dig, når du har betalt enten:

• til Nykredit reg.nr. 5476 kontonr. 2020826. Husk at skrive Dameklub + medlemsnummer som tekst eller

• pengene indbetales kontant i greenfee-kassen i en turneringskuvert mærket med ”Dameklub”, navn og medlemsnummer.